Loading...
Ølsmagning 2017-01-06T11:10:25+00:00

BOOK EN ØLSMAGNING

Vi præsenterer med fornøjelse og stolthed Syndikatets øl, ledsaget af en beskrivelse af tankerne bag hver enkelt øl. Vi fortæller om hvordan, hvornår og hvorfor Syndikatet opstod samt om konceptet for kontraktbrygning. Almindelig basisviden om øl-nydelse, om øllets holdbarhed, serveringstemperatur, glas, diverse bryggerskrøner osv. Vi kommer ind på hvilke øl, der egner sig med hvilken mad, som ledsager og som ingrediens i maden.

Jonas dufter på øl

Til Syndikatets ølsmagning får I historier om de enkelte øl-stilarter og deres historie, som i mange tilfælde går århundreder tilbage. Og vi forklarer på hvilke punkter, vores øl passer eller måske ikke passer med traditionerne.

Vi dykker mere eller mindre ned i det tekniske – f.eks forklaring af de oplysningerne på Syndikatets etiketter. Vi forklarer hvordan øllet brygges, også gerne indgående for dem, der besidder en særlig trang til indsigt. Vi er jo bryggere, og udbreder os gerne om al den magi, vi har hænderne i til dagligt.

Jeppe taler med gæster

Normalt præsenteres 5 eller 6 forskellige øl, udvalgt under behørige hensyn til årstid, sæson, aktuelle nyheder og på en måde så der er en vis sammenhæng. Sammensætning kan foregå i samråd med jer.

Virkelige ølentusiaster har mulighed for at få præsenteret hele sortimentet – så vil der blot være en lidt mindre mængde af hver øl. Som en del af ølsmagningen udskænkes en mindre mængde af ét eller to forsøgsbryg, så I får mulighed for at få indtryk af hvad vi brygger på bag kulisserne. Og en særlig chance for at smage øl, man ikke kan få andre steder.

Ølsmagningen afholdes hos jer.

I sørger for lokaler, vand til mundskylning og evt. en skål til sjatter. Måske lidt brød til at neutralisere munden nmed.

Vi medbringer glas. Hvis I ønsker at fortsætte festen efter vi er gået, er det mest praktiske dog at I enten selv sørger for glas eller vælger at købe arrangementet inklusiv glas med Syndikatets logo på, som i denne sammenhæng har en nedsat pris (☺ vi slipper for opvasken) på 30 kr./stk. Endvidere medbringer vi notatark, kuglepen og informationsmateriale til alle deltagere.

Arrangementet varer ca. 1½-2 timer. Ca. 1 liter øl pr. person.

Vi sørger for at der er nok. Om ønsket kan vi medbringe ekstra øl, som kan købes til specialpris efter foredraget.

Gæster til ølsmagning

Pris pr. person: kr. 150 inkl. moms. Minimum 20 personer.

Syndikatet arrangerer ølsmagninger i alle tænkelige sammenhænge. Vi er fleksible og leverer et arrangement, der passer til sammenhængen, uanset om den er opvarmning til firmafest/ julefrokost/ polterabend, afrunding efter tema-arbejdsdage, et arrangement for vennerne eller månedsmødet i foreningen af Danske Ølentusiaster.

Udtalelser efter ølsmagninger

Mange tak for et godt arrangement. Vi var meget tilfredse.
Søren Bruun Rolander, Danske Ølentusiaster Århus

Øllet var bare i orden. Opråberen var underholdende og hans viden om øl var omfattende. Men baggrundshistorierne og de familiære karaktermæssige referencer var det pure opspind!

Luciano Corleone, Casa Palermo

Tak for i går. Det var nogle super øl, du havde med. Måske lige på nær testbrygget med bacon

Lars Roi Hansen, Danske Ølentusiaster Herning

Helt perfekt. Gennemgangen var berigende for alle. Spørgsmål blev besvaret kompetent og underholdende af en veloplagt foredragsholder. Spændende debat om fremtidige øl. Rigtig godt arrangement. Veltilrettelagt, lærerigt, underholdende og kan varmt anbefales!

Dick Rønde, Handicap- og Psykiatri i Norddjurs Kommune

Tak for sidst. En fremragende aften, og stor ros for jeres indsats.”

Sanne Bjørn, B.U.P.L.

Det var måske den bedste ud af mange ølsmagninger, jeg har været med til. Og for en sjælden gangs skyld lærte jeg faktisk noget nyt!

Kim Thygesen, sommelier, Restaurant Komfur